fredag den 16. marts 2012

Hjemmelavet knækbrød

Nybagt knækbrød der smager fantastisk. Jeg fik denne opskrift af en medstuderende på mit studie til ergoterapeut. Hun havde lavet dem en dag og taget med i vores praktik. Jeg smagte dem og bad med det samme om opskriften. Jeg har lige taget den sidste plade ud af ovnen og dette blev resultatet.


Knækbrød der lige er taget ud af ovnen. 

Hjemmelavet knækbrød

1 dl Sesamfrø
1 dl Græskarkerner
1 dl Solsikkekerner
1½ dl Havregryn
2 dl Hvedemel
1 tsk. Salt
2 tsk. Bagepulver
½ dl Solsikkeolie
1 dl Vand

Alle ingredienserne kommes i en skål og ældes sammen. Dejen deles i to og rulles ud mellem to stykker bagepapir. Skær dejen ud i firkanter og bag dem ved 200 grader i 10-12 minutter. De er færdige når bliver lidt brune i kanten.

Så er de klar til lige at spise.... Velbekommen og jeg sender en varm tak til Ingrid for den gode og nemme opskrift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar